Historien om Carlo A


Carlo A er opkaldt efter en meget anerkendt gammel dansk skrædder fra København. For nogen er han måske ukendt, men for os som kender hans historie, beundrer hans moral og vilje til at arbejde hårdt selv i svære tider.

Allerede som barn arbejdede Carlo i hans forældres skrædderi i København, hvor moderen betroede ham at sy lommer og knapper for deres trofaste kunder. Allerede dengang stod det klart, at Carlo havde et godt øje for detaljer og kvalitet, hvilket blev starten på en lang og imponerende karriere.

Som ung mand fik Carlo en læreplads ved en af byens bedste skræddere, og i en alder af 23 år blev han udlært og var klar til at erobre verdenen. I de næste 10 år, rejste han rundt i verdenen og arbejdede i flere år i Frankrig og Italien. Carlo vendte tilbage til København i slutningen af 1930'erne, kort før Anden Verdenskrig. Han fik hurtigt et arbejde i et af byens fornemmeste modehuse, men kun få år efter valgte han at starte sin egen forretning med sit eget design. Selvom mange branchefolk dengang tvivlede på, at han kunne skabe en profitable forretning i en tid præget af varemangel, på grund af krigen, lå Carlos nye design dog snart på hylderne i byens fineste modemagasiner.

Carlo havde en drøm om at blive selvstændig – han ville konstant udvikle sig og ikke tage noget for givet. Dette var essensen af hans arbejde. Han troede på at enhver mand med ambitioner og vilje, kunne opnå stor succes. Det eneste det krævede, var at man havde mod til at gå efter sine mål og drømme.

En dag kom en ung mand ind i Carlos skrædderforretning. Han fortalte at han var på nippet til at skulle lukke en handel, og havde derfor brug for et lækkert jakkesæt, skjorte og slips. Denne unge mand var ikke en af Carlos typiske kunder, men Carlo fornemmede hurtigt at han var en mand med store ambitioner – ligesom ham selv i den alder. Den unge mand fik Carlo til at huske tilbage på sin gamle læremester, og hvordan han gav Carlo en masse muligheder, fordi han havde tiltro til hans evner og ønskede at investere i hans fremtid. Dagen hvor den unge mand kom ind i forretningen var et vendepunkt for Carlo. Han ville ikke længere sælge skræddersyet tøj til midaldrende mænd, men i stedet fokusere på den gode stil til den moderne, unge og ambitiøse mand.

Historien om Carlo A er baseret på en fortælling af en grundlæggernes oldefar, som havde fornøjelsen af at stifte bekendtskab med Carlo. Historien kunne dog lige såvel have været fortalt af dig - en ambitiøs mand med integritet, der stræber efter det ypperste, og som er villig til gøre den indsats der kræves. En arv, der lever videre i Carlo A´s ånd.